Forside

Hvem er jeg ?

 

Lisbeth Holst Gundersen 

Når jeg sidder i mit værksted og galleri på Kølstrupvej har jeg taget inspirationer med ind fra mine omgivelser og bragt ind til staffeliet. Her nyder jeg at få dette udtrykt på et lærred med den varme og fylde der er i oliemalingen.

Snart er det flamingo dansere, så er det abstrakte landskaber, så er det abstrakte hestebilleder og for tiden er det blomster. 

Umiddelbart har disse motiver måske ikke noget til fælles, når man ser det enkelte biled, men de fortæller hver sin historie, med farver som udtryksmiddel og med det abstrakte penselstrøg. Det fascinerer mig meget. 

Nogle gange er det motivet som er udgangspunkt, hvor der bag hvert hestebilled ligger en frihåndstagning som grundform, som så senere brydes fuldstændigt af den abstrakte penselstrøg. 

Andre gange er det farverne der er mit udgangspunkt, hvor jeg maler billedet i abstrakt form, og der så dukker motiver og dyr frem på lærredet. Dyrene og motiverne aner jeg ikke hvor de kommer fra. Denne proces er yderst spændende og fascinerende. 

Det sidste halve år er det blomsterne der har fascineret mig, hvor jeg har gennemgået en lang og spændende proces ; og med fuld kraft arbejdet temaet igennem med alle afskygninger af det lette abstrakte til det vildt abstrakte. Fantastisk dejlig proces at være i, og så pludselig kommer der igen en hest forbi......................

 

Min baggrund :

Jeg er uddannet beklædningsformgiver, samt har en læreruddannelse på Teknisk Skole, hvor jeg i 19 år har undervist i alle mulige kreative fag, som billedkunst, stil-form og farve, modist, buntmageri, etc.

Jeg har haft egen systue, lavet egne kollektioner og haft modeshow på bl. a. Ulriksholm Slot og Munkebo Kro. Syet kostumer til revy i 10 år.

Malet og udtrykt mig selv kunstnerisk hele livet igennem fra jeg var barn. Har altid haft stor glæde af at arbejde med farver og former, og alle arbejdsprocesserne i dette gør det meget interessant så det er umuligt at slippe igen.

Hele livet har jeg givet og modtaget undervisning maleteknikker m.m. Jeg har modtaget undervisning fra :

Lene Von Theis,

Indigo Richards,

Adam Gabriel

Marianne Harton, m.m.  

 

Medlem af :

  • Malergruppen Von Theis
  • Kunstnergruppen ARTes
  • Fynske Amatørkunstnere
  • Galleri KIK
  • Pakhuset Fåborg.